Min stil

For mig er øl en social drik, der skal nydes i venners, kollegers eller andet godtfolks lag. Lad nørderne kappes om at få smagt flest øl i verden eller at komme med stadig mere floromvundne beskrivelser af civilisationens ældste drik. Mine smagninger skal foregå i en afslappet stemning, hvor såvel lattermuskler som smagsløg sættes på prøve. Nogle har kaldt seancerne for lige så meget ”stand-up comedy” som smagninger, men er det ikke glæde, som øllet i bund og grund bør stå for? Hentærende sorg skal medierne som bekendt nok sørge for i vores hverdag!